Da jeg skulle sætte min lille datter af i børnehaven for allerførste gang, så jeg det bedrøvet lille ansigt i ruden, mit hjerte var totalt knust og det eneste min arbejdsdag gik ud på var om min lille datter havde det rart. Som tiden langsom skred frem og jeg så skulle hente min datter, ankom jeg til børnehaven, og hvad opdagede jeg, det største smil på hendes læber, hun sad og legede med en af de andre piger med dukker. Da vi satte os ud i bilen og kørte hjem fortalt hun om oplevelsen hun havde, hun var selvfølgelig glad for at se mig, men glæden for alt det nye der var sket var endnu større, og grunden var simpelt hun havde en mekka fyldt med nyt legetøj, hun aldrig før havde haft mulighed for at lege med. Legekrog fyldt med dukker og dukkehuse, en rum fyldt med puder og kladder snore så de rigtige abeunger kunne baldre sig. Selv uden for var der intet jeg kunne stille op, sandkassen der ellers er ok stor hjemme hos os, er bare enorm i børnehaven, flere gynger ja alt var bare bedre, og så var der jo alle de andre børn, der gerne ville lege, det var så prikken over i’et. Men mange gange har vi voksne det med at vi er bange for det uventet, vores børn reaktioner har det med at ødelægge oplevelserne, hvis jeg ikke havde givet det en chance og bare taget hende med på arbejdet, så ville denne dejlige oplevelse mit barn fik aldrig fundet sted.
